Regler og ansvar

For at sikre alle en god oplevelse er det vigtigt, at lejer og udlejer følger vores regler for privat biludlejning.

Find mere information i GoMores betingelser for privat biludlejning


Afhentning af bilen

Den person, som har booket bilen, skal afhente bilen på den adresse, der fremgår af bookingbekræftelsen. En ekstra fører kan ikke afhente bilen, medmindre den primære lejer er til stede. Ejer skal bekræfte lejers og evt. ekstra førers identitet og kørekortnummer. Ejer skal huske at fjerne registreringsattesten, inden lejen starter.

Lejekontrakt

Lejekontrakten i vores app skal udfyldes ved afhentning og tilbagelevering af bilen. Lejekontrakten bruges til at verificere identiteten af lejer og ekstra fører og til at dokumentere bilens stand, eksisterende skader, brændstofniveau og kørte kilometer.

Information om bilen

Appen giver adgang til vigtige oplysninger og instruktioner, hvis der skulle ske noget under udlejningen. Bilejeren kan også give "Godt at vide"-oplysninger om bilen, fx tips om, hvordan bilen fungerer, som vil blive vist for lejeren i appen under hele lejeperioden.

Lejer

Hvis lejeren ikke vurderes i stand til at føre bilen, eller ikke opfylder krav til alder og kørekort, eller ikke selv afhenter bilen, må udlejer ikke overdrage bilen til lejer, og udlejer skal straks kontakte GoMore.

Rygning og dyr

Rygning er ikke tilladt i bilen under udlejning. Dyr er kun tilladt efter aftale med udlejer.

Aflysninger

Hvis en bekræftet booking aflyses af ejer eller lejer, kan det koste et gebyr. Gebyret afhænger af, hvor tæt aflysningen er på lejens start. Se blogindlæg.

Afhentning

Hvis bilen ikke er i overensstemmelse med beskrivelsen på gomore.dk, kan lejer annullere lejemålet. Bilen skal returneres i samme rengjorte stand, som du modtog den. Hvis bilen returneres i dårligere stand, end du modtog den, har GoMore ret til at trække et gebyr for bilvask som beskrevet i vores betingelser for biludlejning.

Aflevering af bilen

Når du udfylder lejekontrakten ved tilbagelevering af bilen, skal du tjekke, at bilen tilbageleveres i samme stand som ved afhentning. Hvis bilen er beskadiget, skal det noteres i lejekontrakten.

Kilometerstand og brændstof

Antallet af inkluderede kilometer fremgår af lejebookingen og bookingbekræftelsen sendt på email. Bilens kilometer- og benzinstand skal noteres i lejekontrakten ved lejens begyndelse og afslutning. Lejer er ansvarlig for at påfylde den korrekt brændstoftype. Bilen skal leveres tilbage med samme mængde brændstof som ved afhentning. Betaling for manglende brændstof og overkørte kilometer trækkes automatisk på lejers betalingskort ved lejens afslutning, hvis lejekontrakten i appen anvendes. Betalingen er baseret på GoMores priser for ekstra kilometer og manglende brændstof.

Fejl og skader

Ved fejl på bilen under udlejning skal lejer stoppe bilen og kontakte vejhjælp eller GoMore. Hvis bilen bliver skadet under udlejning, skal lejer notere så meget information som muligt om, hvordan skaden skete. Informationen skal anvendes i tilfælde af anmeldelse til forsikring.

Bøder

P-bøder, fartbøder, broafgifter og lignende som bilen modtager i lejeperioden, skal betales af lejer.