Service- og vedligeholdelsesaftalen er en aftale om, at såfremt du som leasingtager overholder bilens serviceeftersyn, dækker leasinggiver eventuelle reparationer, der måtte komme som følge af normal drift og slitage. Service- og vedligeholdelsesaftalen omfatter service og vedligeholdelse af bilen i henhold til fabrikkens foreskrevne serviceeftersyn i bilens fysiske eller digitale servicehæfte.
Hvis fabriksgarantien på bilen er udløbet i leasingperioden, vil nødvendige reparationer, der ellers ville være dækket af fabriksgarantien, blive udført for leasinggivers regning, således at konsekvenserne for leasingtager af fabriksgarantiens udløb afhjælpes.
Serviceintervallerne er altid registreret digitalt eller angivet i det fysiske servicehæfte i bilen. Findes der ikke et fysisk servicehæfte i bilen, skal du kontakte et autoriseret mærkeværksted og via registreringsnummeret få din bils serviceinterval oplyst. De fleste biler indikerer i instrumentbrættet, når de skal til service. Det er dog ikke alle biler, så det er altid dit ansvar som leasingtager at undersøge bilens serviceinterval og få serviceeftersynet udført rettidigt. Er man i tvivl anbefaler vi at tage kontakt til et autoriseret mærkeværksted, da de vil kunne vejlede herom.
Det varierer fra model til model, hvornår en bil skal til service. Det vil enten være ved et bestemt kilometerantal eller en bestemt dato, og det vil altid være den af de to, der kommer først, som afgør hvornår bilen skal til service.
Alle serviceeftersyn er inkluderet i prisen i hele leasingperioden. Når din bil skal til service, bestiller du blot tid hos et autoriseret mærkeværksted nær dig. Vi anbefaler, at du vælger det værksted hvor du afhentede bilen. Du skal blot oplyse værkstedet om, at bilen er leaset gennem GoMore og vores samarbejdspartner. Værkstedet skal sende regningen til vores samarbejdspartner (fx ALD eller LeasePlan). Hvis du ikke kan huske vores samarbejdspartners navn, kan værkstedet scanne nummerpladen og se, hvor regningen skal sendes hen.
Syn er det tjek bilen skal have foretaget ved en synshal efter ca 4 år af dens levetid. Dette forekommer kun når man leaser en brugt bil eller hvis man forlænger sin aftale mere end de første 3 år. Man bliver indkaldt til dette af Færdselsstyrelsen ca 8 uger inden fristen for at synet skal foretages. Synet dækkes af den pågældende partner på leasingbilen, men skal foretages specifikke steder. Ved ALD skal synet foretages hos en FDM synshal og hos LeasePlan skal det foretages ved en Applus+ synshal. Efter synet sender den pågældende synshal fakturaen direkte til den pågældende partner.
Lav månedlig ydelse inklusiv forsikring og service. Udlej bilen på GoMore og få hjælp til at dække dine udgifter.