Hvis du som ejer modtager en parkeringsafgift i forbindelse med en udlejning, kan lejeren være ansvarlig, og du kan anmode lejeren om refusion af omkostningerne for afgiften.
Når en lejer er ansvarlig for en parkeringsafgift
Lejeren er ansvarlig for parkeringsafgifter, som er udstedt mellem det tidspunkt, hvor lejer hentede bilen, og det tidspunkt, hvor lejer returnerede den.
For Nøglefri udlejning er lejeren også ansvarlig for parkeringsbøder, der modtages efter at bilen er afleveret og frem til at bilen efterfølgende flyttes.
Hvis du modtager en parkeringsafgift
- Betal med det samme
Betal afgiften med det samme, så der ikke påløber gebyrer for, for sen betaling. Beløbet bliver refunderet til dig, hvis dit krav er gyldigt. Hvis afgiften betales for sent, og der pålægges ekstra gebyrer, vil lejeren ikke være ansvarlig for betaling af disse.
- Find den relevante booking
Gå til Lejeaftaler, så Afsluttede lejeaftaler og vælg herefter den relevante booking. Se da efter knappen Ekstraomkostning øverst på siden. Du kan også finde den relevante booking ved hjælp af din bils Kalender under siden Din(e) bil(er).
- Indsend anmodningen
Sørg for at have et billede af parkeringsafgiften klar, og gå derefter til den relevante booking og indsend ekstraomkostningen. Læs mere om, hvordan det fungerer her.
Undgå parkeringsbøder ved at angive klare parkeringsinstruktioner på din bilprofil
Gå til Din(e) bil(er), vælg den relevante bil, og gå derefter til Instruktioner og beskrivelse. Herfra skal du opdatere følgende felter:
- Under udlejningen
Beskriv tydeligt eventuelle parkeringslicenser eller -restriktioner, som din bil har, og forklar, hvor din bil kan og ikke kan parkeres under udlejningen.
- Returnering af bilen
Skriv klare og detaljerede instruktioner om parkeringsreglerne i det område hvor bilen skal returneres. Nævn eventuelle krav om specille tilladelser, parkeringsrestriktioner, tidsplaner for gaderengøring, parkeringszoner eller andre begrænsninger. Nævn også eventuelle steder, hvor din bil ikke må parkeres.
Hold dine instruktioner opdaterede. GoMore kan ikke holde lejere ansvarlige for fejl i forbindelse med forældede eller forkerte oplysninger i dine parkeringsinstruktioner.
God kommunikation. Overvej at sende en venlig besked til dine lejere, der minder dem om, hvor de må eller ikke må parkere, når de afleverer din bil igen efter en leje.