Kort og godt: Bedre billeder betyder flere bookinger. Så simpelt er det. I dette blogindlæg får du vores bedste tips til de perfekte billeder til din bilprofil.
Uanset om du skal til at oprette din bil til udlejning på GoMore, eller om du har udlejet den i længere tid, så kan denne guide være en god hjælp til at sikre, at du har eller får taget de bedst mulige billeder af din bil til din bilprofil på GoMore.
En bilprofil med gode og grundige billeder giver ikke bare en flot profil. Det:
- Gør bilen mere attraktiv for lejere, fordi du som udlejer virker troværdig
- Gør det nemmere for lejere at finde din bil
- Giver lejere den bedste oplevelse, fordi de ved, hvad de kan forvente
- Giver i sidste ende flere bookinger
Når du skal tage billeder af din bil, er der et par tips, du skal kende:
- Tag billeder i så god kvalitet som muligt
- Tag billederne ved at holde telefonen eller kameraet vandret, så du får billeder, der ligger ned. Det passer nemlig til formatet på din profil
- Gå et par skridt tilbage, så man også kan se lidt af omgivelserne omkring bilen. Det gør det nemmere for lejere at finde din bil
- I forlængelse er det en god idé at tage billeder af din bil på dens normale lokation, så den er nem at finde
- Tag minimum 5 billeder af din bil og også gerne flere. Fra forskellige vinkler og både udefra og indefra bilen.
Sørg for at tage billeder:
- Forfra
- Skråt forfra
- Fra siden
- Skråt bagfra
- Bagfra
- Forsæde
- Bagsæde
- Indefra
- Bagagerum
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en mail på keyless@gomore.dk eller give os et kald på 89870990.