I dag vil vi gerne introducere til jer til Maja og Jesper, der driver podcasten Bæredygtighed i virkeligheden. Her tager de fat på det helt store emner i livet: Fra investeringer over mad til vejret. Alt sammen oversætter de til konkrete handlinger, som du og jeg kan efterleve i hverdagen for at gøre verden mere bæredygtig.
Noget andet de gør er at lease bil på GoMore og leje den ud til mennesker i deres nabolag, der har brug for den. Hør dem selv fortælle her:
Vi vil gerne leve bæredygtigt. Men vi vil også gerne have en bil. Vi har nemlig to børn og fik, før vi selv skaffede os en bil, alt for ofte andre til at køre os. Sidste år tog vi derfor sagen i egen hånd.
Vi har valgt at lease bilen for, at den kan blive i et mere eller mindre lukket system, hvor andre forhåbentligt kan overtage den, når vi ikke længere skal bruge den. Vi har desuden valgt at lease gennem GoMore, da de også giver mulighed for at leje bilen ud, når vi ikke bruger den. Da biler typisk holder stille 23 ud af 24 timer i døgnet, tænker vi, at det er en god idé!
Vi er vildt glade for bilen og har fået installeret Nøglefri, så det er piece of cake at leje den ud til andre. Det er megafedt at vide, at andre også får glæde af den, og lejere roser vores bil til skyerne i GoMore-appen. Det er vi så glade for.
Ja faktisk er det win-win-win-win: Vi får alle glæderne ved at have en bil (uden besværet med at eje den). Andre får den samme glæde. Alle os, der bruger den, udleder mindre CO2 (da det er en elbil). OG vi tjener penge, hver gang vi lejer den ud! What’s not to like?
Det er et helt konkret eksempel på konkrete handlinger, der gør verden lidt mere bæredygtig, menneske for menneske. Det er de handlinger, vi håber, vi kan inspirere til flere af i vores podcast.
Hilsener fra Maja og Jesper
Vil du udleje din bil? Læs mere her. Udregn også hvor meget du kan tjene på at udleje din bil her.