Udvalget af elbiler er vokset, og ladestandere spirer frem i byerne og langs motorvejene. Flere er klar til at lease en elbil, og der kan opstå mange spørgsmål undervejs.
Vi giver dig her et overblik over, hvordan du kommer godt i gang med leasing af en elbil.
Hvilken elbil passer til mit kørselsbehov?
Når du skal lease en elbil, bør du overveje, hvor langt du kører til dagligt. Kører du til og fra arbejde med 50-70 km distance eller derunder, kan de fleste elbiler klare turen frem og tilbage uden opladning. Det gælder uanset, om du kører på landevej eller motorvej. Hvis du kører længere distancer dagligt, skal du vælge en elbil med lang rækkevidde eller sikre, at du kan oplade bilen på din arbejdsplads.
En elbils rækkevidde angives oftest som et tal. Fx har Tesla 3 Standard Range en rækkevidde på 448 km. Tallet fastsættes ud fra en global målestandard og betyder, at bilen kan køre op mod 448 km på én opladning.
Når det er sagt, så afhænger den reelle rækkevidde af kørestil, vejrforhold og brug af fx aircondition. Høj hastighed, koldt vejr og tændt aircondition bruger mere strøm og forkorter rækkevidden.
Derfor skal du som det første overveje dit kørselsbehov i dagligdagen og vælge en bil med tilstrækkelig rækkevidde. Skal du lejlighedsvist køre længere ture, eller vil du en uge på kør-selv-sommerferie, kan det sagtens lade sig gøre. Det kræver blot lidt planlægning ift. ladepunkter.
Flere kan stille spørgsmålstegn ved om en elbil løber tør for strøm. I praksis sker det dog sjældent. En undersøgelse fra FDM viser, at 9 ud af 10 af danskere, der kører på arbejde hver dag, ikke har behov for at lade op undervejs. Deres ture er på under 100 km, hvilket er inden for langt de fleste elbilers rækkevidde.
På GoMore har vi et bredt udvalg af elbiler med forskellig rækkevidde. Du kan se rækkevidden for hver bil på det enkelte tilbud på vores privatleasingside.
Hvordan oplader jeg min elbil?
Den bedste ladeløsning er individuel og afhænger af, hvor du bor.
Bor du i nærheden af offentlige ladestandere, kan du vælge at tegne et ubegrænset ladeabonnement, hvor du lader på et offentligt ladenetværk. Abonnementsløsninger kan fx fås hos E.ON eller Clever for et fast månedligt beløb. På deres hjemmeside kan du se, hvor deres ladestandere er placeret og hvilken udbyder, der har flest standere nær dig. Du kan se Clever’s ladepunkter her.
Hos flere udbydere er det også mulighed for at betale per opladning også kaldet “pay as you go”. Vil du på forhånd have helt klarhed over dine månedlige udgifter til opladning, kan det være en fordel at gå med en abonnementsløsning, da priserne på forbrugsopladning varierer fra udbyder til udbyder.
Bor du i hus eller boligforening med et ønske om en fælles ladeløsning, kan du få installeret en ladestander derhjemme. Der findes forskellige udbydere af ladestandere. E.ON og Clever tilbyder også hjemmeløsninger. Vælger du at få installeret en ladestander i hjemmet gennem en af de to, får du også adgang til deres offentlige ladenetværk, så du kan lade frit, når du er på farten.
Hvad betyder de forskellige ladekabler?
På vores leasingtilbud kan du altid se, hvilke ladekabler der følger med til din leasingbil.
Et type 2 og type 3 ladekabel passer til opladning på offentlige ladestandere og hjemmeopladning, hvis du har en ladestander installeret. Du kan ikke undvære et type 2 eller type 3 ladekabel. Hvis et af kablerne ikke følger med din leasingbil, kan det købes hos en bilforhandler eller online. Mormorladekabel (også kaldet ICCB-ladekabel, nødladekabel og UMC ladekabel) kan sluttes til en stikkontakt og er kun til “nødsituationer”. Mormorladekablet bør ikke bruges som primær opladningskilde. CSS og ChaDeMo er ladekabler til hurtigladning. De følger ikke med bilerne, men er fastmonteret ved hurtigladestanderne. Har du lejlighedsvist brug at hurtiglade fx langs motorvejen, bør du undersøge, om bilen understøtter CSS eller ChaDeMo.
Hvor lang tid tager det at lade elbilen op?
Opladningstid varierer og afhænger af den enkelte model. Det går hurtigst at oplade elbiler fra 20 til 80% strøm, hvor de sidste 20% ofte tager lidt længere tid. På vores artikel om opladning af elbiler kan du se eksempler på opladning af forskellige typer batterier.
Vi tilbyder forskellige typer af elbiler bl.a. Renault Zoe, Tesla 3, SEAT Mii og Nissan Leaf, hvor størrelsen af batteriet fremgår af det enkelte tilbud på leasingbilen. Nogle biler har muligheden for hurtigopladning, hvilket betyder, at bilen oftest kan lades fuldt op på 30 – 60 minutter.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker, er vi klar til at hjælpe. Skriv til os på leasing@gomore.dk eller ring på 89 88 99 02.
Se vores udvalg af elbiler til privatleasing her.